|
Linedance
Linedance hører
under country- og westerndans, som er en amerikansk folkedans, som
består at tre hovedgrupper. Dette opstod i ca. 1800-tallet, da cowboys
ude på prærien ikke havde nogle piger at danse med. De måtte i stedet
finde på noget selv. Dette blev så til singledans på rækker, det vi i
dag kender som linedance.
Country- og
westerndans er en danseform, hvor det ikke er nødvendigt med en
dansepartner, da man står på rækker, ligesom på et gymnastikhold.
Dansen der
bliver ledet af en instruktør, også kaldet ”cuer”, er en færdiglavet
dans. Det vil sige at cuer hele tiden minder danserne om, hvad de skal
gøre step for step. Det er vigtigt at cuer hele tiden er to taktslag
foran, så danserne kan nå at høre instruktionerne, for efterfølgende at
udøve dem. Dansen bliver danset i alle retninger, til musikken stopper.
Det er hovedsageligt benene der bliver brugt, men armene kommer også
med, med diskrete armbevægelser.
Linedance danses
fortrinsvis til iørefaldende countrymusik, countryrock, popmusik og irsk
folkemusik.
Der findes dog
også Linedance hvor man danser i par, par-linedance.
Squaredance
Squaredance
danses i en form, hvor der kræves fire par, altså i alt otte personer.
Squaredance er ikke en færdiglavet dans som linedance, men i stedet en
dans der undervejs dannes.
Partnerdans
Partnerdans som
salsa, polka, vals, swing og cha cha cha hører under danseformen hvor
man danser med en partner, og hvor man har hele gulvet til rådighed. Det
er parrene selv der varierer dansen over grundtrinnene.
Påklædning
Man
kan bære T-shirt og eventuelt en trøje, man har mulighed for at smide
hvis man får det for varmt. Tøjet skal gerne have en stor bevægelighed,
og det er en fordel at man kan ånde i det.
Cowboystøvler egner sig rigtig godt til stilarten, da de er tilpas
glatte på sålerne, så man nemmere kan dreje på fodballen. Hvis man bærer
sko der er glidsikre, skal man anstrenge sine ankler og knæ meget mere.
Dette kan gøre ondt, og man kan også let komme bag efter i dansen, fordi
det tager længere tid at twiste på gummisåler. Man kan sagtens bruge
gummisåler, bare de er glatte.
|