|
§ 1. Navn:
Foreningens navn er Hedensted Line Dancer forening, med
tilnavnet ”Smiling Dancers” og med
hjemsted i Hedensted.
§ 2. Formål:
Foreningens formål er at fremme interessen og muligheden for
at danse forskellig former for nyere
dans og for at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og
trivsel.
§ 3. Medlemskaber af organisationer:
Foreningen er en selvstændig forening, der kan samarbejde
med andre foreninger, hvis det er i
overensstemmelse med formålsparagraffen.
§ 4. Optagelse af medlemmer:
Personer er optaget i Hedensted Line Dancers forening, når
de har betalt kontingent.
§ 5. Kontingent:
Foreningens budget for næste sæson fremlægges på
generalforsamlingen. Budgettet skal indeholde
angivelser af kontingenter for aktive voksne og unge, samt for
passive medlemmer.
Bestyrelsesmedlemmerne er kontingentfrie, som vederlag for
foreningsarbejdet.
Passive medlemmer kan deltage på de for foreningen ikke
betalingspligtige hold og
arrangementer/ aktiviteter.
§ 6. Sæson og træningstider:
En sæson kører fra sidste uge i august og til og med sidste
uge i april. En træningsmåned svarer
til 4 træningsaftener. Bestyrelsen beslutter om kontingent skal
opkræves for en eller flere
træningsmåneder af gangen. Der refunderes ikke kontingent hvis
der falder en helligdag på en
træningsaften.
§ 7. Udmeldelse:
For gyldig udmeldelse kræves at den sker skriftlig til
foreningen og at det pågældende medlem ikke er i
kontingentrestance. Når et medlem er i kontingentrestance, kan
bestyrelsen med mindst 8 dages skriftlig
varsel udelukke vedkomne. Ingen der er udelukket pga.
kontingentrestance, kan genoptages som
medlem af foreningen før vedkomne har betalt sin gæld.
§ 8. Bestyrelsen:
Bestyrelsen som vælges af generalforsamlingen består af:
formand, næstformand, kasserer samt
2 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter. Disse vælges for en 2
årige periode, således er
2 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant på valg i lige år og 3
bestyrelsesmedlemmer og
1 suppleant er på valg i ulige år. Bestyrelsen er
selvsupplerende ved afgang af 2 eller flere
bestyrelsesmedlemmer til næste generalforsamling. Møder afholdes
så ofte formanden finder det
påkrævet eller når 2 bestyrelsesmedlemmer forlanger det.
Foreningen tegnes af formanden eller i
dennes fravær af næstformanden. Ved særlige vidtrækkende
beslutninger kræves dog underskrift af
formand, næstformand og kasserer. Bestyrelsen hæfter ikke
personligt for de af bestyrelsen eller
generalforsamlingens indgående økonomiske forpligtigelser.
Bestyrelsen kan frit udpege aktive
medlemmer til at deltage i en arbejdsgruppe og liggende.
Bestyrelsen har det fulde ansvar for
sådanne grupper følger foreningens vedtægter og de af
bestyrelsen fastlagte regler.
Bestyrelsen konstituerer sig selv på et møde snarest efter
generalforsamlingen.
§ 9. Ordinær generalforsamling:
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Bestyrelsen bærer ansvar for at den skriftligt
bliver refereret. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert
år i april måned. Indkaldelsen skal senest 4
uger før udsendes til alle foreningens medlemmer, samt ved
annonceres på foreningens hjemmeside.
Forslag, der ønskes behandlet af generalforsamlingen skal være
modtaget af bestyrelsen senest 14 dage før.
Den ekstraordinære generalforsamling afholdes, hvis mindst 2/3 af
bestyrelsesmedlemmer skriftligt stiller
krav herom. Indkaldelsen skal senest 3 uger før udsendes direkte
til alle medlemmer, samt ved annoncering
på foreningens hjemmeside, Forslag, der ønskes behandlet af
generalforsamlingen skal være modtaget af
bestyrelsen senest 14 dage før.
Den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende dagsorden:
1.
Valg af dirigent
2.
Formandens beretning
3.
Fremlæggelse af kontrolleret driftsregnskab
4.
Fremlæggelse af budget
5.
Indkomne forslag til behandling
6.
Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
7.
Valg af revisor og revisorsuppleant
8.
Eventuelt
Dirigenten kontrollere, om generalforsamlingen er lovligt
indkaldt og leder forhandlingerne og
afstemningerne og kan udpege stemmetællere til at assistere ved
afstemningerne. Skriftlig afstemning
skal gennemføres, hvis blot et enkelt medlem udtrykker ønske
herom.
Stemmeberettiget er alle aktive og passive medlemmer, der er
fyldt 18 år.
Valgbar til bestyrelsen er alle stemmeberettigede. Der kan ikke
stemmes ved fuldmagt.
§ 10 Regnskab.
Foreningens regnskabsperiode er 1.4 - 31.3. Driftsregnskab
og status foreligges den ordinære
generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med
revisorens underskrift.
§ 11 Revisor:
Revisoren skal hvert år umiddelbart inden
generalforsamlingen gennemgå det samlede regnskab og påse
at beholdningerne er tilstede. Driftsregnskab og status forsynes
med en underskrift.
Revisoren har til en hver tid ret til at efterse regnskab og
beholdning.
Revisor og revisorsuppleant vælges på generalforsamlingen for 1
år ad gangen.
§ 12 Vedtægtsændringer:
Forandring af vedtægter kan ske på enhver generalforsamling
når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er
for forslaget. Forslag til vedtægtsændringer udsendes med
dagsordenen.
§ 13 Opløsning af foreningen:
Foreningen kan opløses, hvis 2/3 af foreningens medlemmer på
en med dette formål lovligt indkaldt
generalforsamling stemmer for dette eller hvis 2/3 af de
fremmødte medlemmer ved to på hinanden
følgende generalforsamlinger stemmer for opløsning. Foreningen
kan først betragtes som opløst, når
eventuelle midler er overført til DGI. og et afviklingsregnskab
er godkendt af foreningens kasserer,
revisor og formand.
§ 14 Opvisningshold:
Penge tjent ved opvisninger går ubeskåret i foreningens
kasse. Penge til tøj eller materialer til
opvisningshold, skal der søges om i bestyrelsen. Tøj og
materialer tilhører foreningen, men skal
opbevares og vedligeholdes af brugerne.
Oprettelse af opvisningshold skal forelægges og godkendes af
bestyrelsen.
Det er træneren der i samråd med medlemmerne afgør om en person
kan blive optaget på et
opvisningshold. Lederen af opvisningshold skal være træneren
eller en af træneren udpeget person.
Kørepenge til opvisningshold kan efter bestyrelsens afgørelse
udbetales iflg. gældende regler.
Revideret: Hedensted den 28. marts 2007
|